Piste-sjov for enhver smag og ethvert niveau
Også snowboardere får fuld valuta for deres penge. Boardercross-parken i området Saint Martin og Les Menuires består af to områder og er sikker på at glæde boarder-hjerter. „Roller Coasteren“ har et boardercross- og et freestyle-område med to forskellige strækninger: en blå strækning til nybegyndere med 2 pukler og 4 rails, og en rød strækning til mellemste niveau med 1 pukkel og 4 rails. „Slide“-området er den perfekte boardercross-strækning til alle amatører med forhøjede kurver, pukler og woops.
På udøvere af langrend venter desuden 28 kilometer velpræpareret løjpe, som fører gennem det maleriske naturlandskab.
For at give alle udøvere af vintersport i skiområdet Les Menuires og Saint Martin de bedste snebetingelser, bruges i alt 410 sneanlæg, som sørger for den bedste snekvalitet fra midt i december til sidst i april.
Lille landsby med stort fritidstilbud
På trods af sin overskuelige størrelse og sin landsbyagtige karakter tilbyder Saint Martin ikke så lidt af fritids- og après-ski-muligheder. I landsbyens i alt 18 butikker finder man blandt andet souvenirs, møbler og eksklusive varer fra området. I de hjemlige sportsbutikker kan skiløberne købe eller leje det nødvendige udstyr til pisten og i miniklubben Piou-Piou ved foden af dalstationen i hjertet af Saint Martins opbevares de mindste skigæster mellem 31 måneder og 5 år på bedste vis.
Til alle „større“ gæster fra 5 år står i Saint Martin 20 fastansatte skilærere til rådighed, som også tilbyder kurser i snowboard, off-piste og pukkelski.
Hvis man ønsker at fornøje sig udenfor pisten, kan man i Saint Martin vælge mellem kultur, wellness og sport. Highlights i barok stil tilbyder kirken i Saint Martin og kapellet „Notre Dame de la Vie“ i landsbyens udkant. I det til Hotel la Bouitte hørende spabad i landsbyen Saint Marcel – ikke langt fra Saint Martin – kan man bestille afslappende wellness- og skønhedsbehandlinger. Det samme kan man i Les Menuires sportscentrum, som ligger 8 kilometer fra Saint Martin. Her finder man på den ene side en svømmehal, Whirlpool, sauna, hammam og et wellness-område. På den anden side et multisportsanlæg med sqash-felter, fitnesscenter og gymnastikkurser.
Hvis man foretrækker udendørsaktiviteter, har man i Saint Martin muligheden for at gå med snesko, lave en udflugt med hundeslæde eller vove sig ud på kælkebanen Roc ’n Bob. Denne nye attraktion i skiområdet Les Menuires/Saint Martin har ikke mindre end 22 sving og 450 meter højdeforskel at byde på. Fra Les Menuires kan man komme til kælkebanens start med kabinebanen Roc de 3 Marches 1.
Efter en aktiv dag holder Saint Martin også et mangfoldigt tilbud parat, når det gælder après-ski. Flere restauranter, pubs og barer, som f.eks. den yndede pianobar „Le Pourquoi Pas“ med dens legendariske karaoke-aftener, inviterer til en hyggelig afslutning på dagen.
Et særligt highlight kan de skiløbere opleve, som gæster Saint Martin under de franske skoleferier i februar, hvor der om aftenen finder opdagelsesture med fakler sted fra Saint Martin.