Paradis for skinybegyndere og professionelle
Som i alle tre dale er også skiferiegæster i Courchevel midt i verdens største sammenhængende skiområde Trois Vallées. Takket være i alt 180 liftanlæg, ligger de tre dales 600 kilometer piste også her så at sige lige foran hoveddøren og inviterer til langstrakte ture. Men også Courchevels eget skiområde har nok pister at byde på til en afvekslende skiuge. Med i alt 92 nedkørsler er der desuden noget til ethvert niveau. I de tre stationers umiddelbare nærhed kan især nybegyndere vælge imellem talrige nemme pister, som hovedsagelig går gennem skovområder og derfor selv ved dårlig sigt ikke kan tages fejl af. Ved Roc Merlets eller Saulires skråninger, med de stejle baner Grand Couloir og Couloir de l‘antenne der ligger højere oppe, får derimod erfarne skiløbere fuld valuta for pengene.
Ud over det største udvalg af lette pister, som byder ski-nybegynderne de bedste forudsætninger til at øve sig, så er der også nok trænere til rådighed, for med 500 trænere i hovedsæsonen har Courchevel rekorden som stedet med de fleste skiskoler i Europa.
Hvis man hellere vil udforske Courchevels enestående Alpepanorama på langrend-ski, kan man vælge mellem de mest forskellige løjper på i alt 66,5 kilometer. Deriblandt også en krævende 17 kilometer lang strækning samt en 2,5 kilometer lang højdeløjpe i 2.300 meters højde.
I Courchevel 1850 er der i øvrigt sørget godt for de små skiløbere med et børneøvelsesområde, en gæstebørnehave, en skibørnehave og en børneskiskole.
Après-ski – fra hyggelig til mondæn
Lige så forskelligt som publikum i de tre bydele af Courchevel er også de respektive muligheder for après ski. Sådan stiger det gastronomiske og turistmæssige tilbuds mangfoldighed og eksklusivitet med højden. Ud over de talrige gourmetrestauranter, eksklusive barer og diskoteker, som holder åben til de tidlige morgentimer, har Courchevel 1850 derfor også to eksklusive indkøbsarkader med de mest forskellige butikker og sport- og idrætscentre at byde på. Selv om det er lidt mindre mondænt, har selvfølgelig også Courchevel 1650 og 1550 tilstrækkelig mange après-ski-adresser at byde på.
Hvis man gerne vil dyrke sport udenfor pisten, kan man også gøre det. I alt 14 præparerede veje inviterer til vintervandreture eller nordic-walking, og det er også muligt at booke flere timers vandringer på snesko. De modige vover sig ud på kælkebanen, som fører fra Courchevel 1850 helt ned til Courchevel 1550 og som er oplyst til natte-kælkning til kl. 19:30.
Fælles for de tre bydele er appartement-bygningerne og chaleterne, ved hvis bygning man med brugen af naturtræ har lagt vægt på den for regionen typiske stemning. I Courchevel 1850 finder man desuden et utal af luksushoteller, som næsten alle har direkte adgang til pisterne.
Forresten: Courchevel tilbyder desuden den nærmest enestående mulighed, at rejse på skiferie med fly. „Courchevel Altiport“ er direkte forbundet med Genfer lufthavnen med tre afgange om dagen.